Den retlige regulering, der behandles i bogen, vedrører alle emner, hvor benyttelse og beskyttelse af vandet på havet, kyster, vandløb, søer, grundvand og drikkevand er relevant. Reglerne om beskyttelse af drikkevandet og beskyttelsen imod oversvømmelser og erosion behandles også. Der er tale om en bog, der som målgruppe har de mange, der som rådgiver, som ansat i forvaltningen eller i den private sektor arbejder med de udfordringer og interesseafvejninger, der er knyttet til forståelsen af vandlovgivning og udøvelse af opgaver knyttet til vandforvaltning. Bogen kan også anvendes som lærebog og i forbindelse med afvikling af kurser. Bag arbejdet med bogen ligger en ambition om at beskrive en uoverskuelig og ikke sammenhængende dansk lovgivning, hvor den holistiske tankegang, der præger EU’s vandlovgivning, mangler. 

I bogens kapitel 1 redegøres der for, hvordan fortolkningen af EU’s direktiver og de danske love, der gennemfører direktiverne, skal respektere den af EU-Domstolen udviklede praksis. Den retlige trinfølge mellem nationale retskilder og EU-retten er blandt de emner, der redegøres for. Da gennemførelsen af EU’s vanddirektiver i Danmark er foretaget med anvendelse af digitaliseringsklar lovgivning, er der i kapitlet redegjort for, det der karakteriserer reglerne, de digitale koordinater, de digitale kort og offentliggørelsen på MiljøGIS.

Kapitel 2 indeholder en redegørelse for de to rammedirektiver – vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet – og for deres fællestræk. Det fremgår bl.a. at de opstillede miljømål er bindende, og at der er et forbud imod forringelse og en forpligtelse til forbedring af vandet indtil der opnås de opstillede miljømål. Der er en beskrivelse af de øvrige vanddirektiver, der skal fortolkes og anvendes som datterdirektiver til rammedirektiverne. Kapitlet afsluttes med en kortfattet redegørelse for vanddirektivernes samspil med andre EU-direktiver, herunder miljøansvarsdirektivet. I den udstrækning, direktivreglerne er baggrunden for vedtagelsen af danske regler, som behandles i bogens øvrige kapitler, henvises der til de relevante artikler i direktiverne, ligesom der henvises til EU-Domstolens praksis, som forudsættes at præge dansk ret. 

Fra mange aktuelle sager er det blevet stadig mere tydeligt, at der er udfordringer med at forstå den betydning, som Århuskonventionen skal tillægges ved stillingtagen til processuelle rettigheder ifm. vandplanlægning og -forvaltning, ligesom der er udfordringer ift. anvendelsen af EU’s regler om strategisk miljøvurdering (SMV), miljøkonsekvensvurdering (VVM) og habitatvurdering. Derfor er der i kapitel 3 en beskrivelse af reglerne og EU-Domstolens praksis. Der redegøres i den sammenhæng for den danske gennemførelse, der er foretaget ved miljøoplysningsloven, miljøvurderingsloven, miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven og en række bekendtgørelser. Beskyttelsen imod ikkehjemmehørende (dvs. invasive) arter indgår ikke i bogen.

I kapitel 4 er der fokus på, hvordan de planlægningsregler, der er fastlagt i vandrammedirektivet, vandkvalitetskravdirektivet, nitratdirektivet og grundvandsdirektivet, er gennemført med vandplanlægningsloven. Det fremgår af kapitlet, at der er tale om en forsinket forberedelse af vandplanlægningen for vandplanperiode 2021-2027 (VP3), som skulle have været vedtaget senest den 22. december 2021. De mange dokumenter, der indgår i udkastet til VP3, der blev offentliggjort den 22. december 2021, inddrages i fremstillingen for herved at sikre, at bogen er så opdateret, som muligt. Den endelige version af VP3 forventes offentliggjort senere i 2022.

I kapitel 5 rettes fokus imod benyttelsen og beskyttelsen af overfladevand, som først og fremmest kommer til udtryk i vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og okkerloven. Den generelle beskyttelse af grundvandet imod forurening behandles i kapitel 6, hvor vandplanlægningsloven og miljøbeskyttelsesloven igen inddrages. Da den offentlige indsats efter jordforureningsloven har en central betydning for beskyttelsen af grundvandet, indgår der også en kort omtale af denne lovs relevante regler i kapitlet.  

I kapitel 7 er det herefter beskyttelsen og udnyttelsen af drikkevandsressourcerne, der er forudsat ved vandrammedirektivet og de kvalitetskrav, der følger af det nye drikkevandsdirektiv, som er i fokus. Da grundvandskortlægningen i Danmark primært foretages ud fra vandindvindingsinteresser, indgår kortlægningen i dette kapitel. Det er vandforsyningsloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven, der her er relevante. 

Den danske klimatilpasningslovgivning, der skal beskytte imod oversvømmelser og erosion, behandles i kapitel 8. Det er kystbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven og naturskadeloven, der udgør den væsentligste danske lovgivning. Oversvømmelsesloven, der gennemfører oversvømmelsesdirektivet, har kun en begrænset betydning. 

Det sidste kapitel 9 har fokus på beskyttelsen og benyttelsen af havvandet. De relevante danske love er havstrategiloven, havplanloven og havmiljøloven, hvor de to førstnævnte love er udtryk for gennemførelsen af havstrategirammedirektivet og havplanlægningsdirektivet. Behandlingen af havmiljøloven er begrænset til en redegørelse for regulering af klapning af havnesedimenter. Det fremgår, at klapningsreglerne indgår i et samspil med kystbeskyttelseslovens regler om nyttiggørelse samt bypass af sedimentet. Reglerne om søfart, råstofindvinding, fiskeri, olie- og gasindvinding samt etablering af havvindmøller, Energiøen i Nordsøen m.v. behandles ikke.

I bogen anvendes der kaldenavne på de mange relevante konventioner, EU-retsakter, love og bekendtgørelser. Kaldenavnene fremgår af regelregisteret, der er opdateret frem til 1. august 2022. Referencelisten, der både indeholder litteratur, KOM-dokumenter, strategier, rapporter og vejledninger, myndigheds-noter m.v., er ligeledes opdateret til og med 1. august 2022. Der er endvidere en forkortelsesliste og et detaljeret stikordsregister sidst i bogen.